Dit barns sociale udvikling og trivsel

Vores værdigrundlag

Den gode skole skaber vi sammen gennem trygt, mangfoldigt, ambitiøst fællesskab til gavn for 
vores børn. I det arbejde lægger vi vægt på:

Faglig læring, der sikrer, at alle bliver så dygtige de kan

Derfor arbejder vi:

• Engageret
• Motiverende
• Udfordrende
• Udviklende

Personlig dannelse

Derfor arbejder vi med:

• Livsduelighed
• Nysgerrighed
• Vedholdenhed

Social dannelse

Derfor arbejder vi med:

• Fællesskabet
• Troværdighed
• Gensidig respekt

Forældresamarbejde baseret på

• Involvering
• Kommunikation
• Vores børn

Overordnet set er skolen et sted, hvor man øver sig og udvikler sig både fagligt og dannelsesmæssigt.

Det betyder, at man har lov til at lave fejl, og at man som udgangspunkt gennem dialog bliver vejledt om, hvordan fejlen kan rettes, og hvordan det kan undgås at fejlen gentages.

Mål

På baggrund af ovenstående værdigrundlag er det Skjoldhøjskolens mål:

• At der løbende sker en progression i elevens læring og dannelse
• At eleverne ser meningen i læringen og dannelsen og synes, at det er sejt at være 
  dygtig.

Det opnås gennem følgende delmål:

• At elever og medarbejdere trives på skolen, og det kan dokumenteres.
• At lærer og pædagoger samarbejder om at skabe en alsidig, varieret skoledag med fokus på dannelse og læring.
• At skole/hjemsamarbejdet involverer forældrene og forældrenes resurser inddrages i børnenes læring og dannelse

Det er vores mål, at Skjoldhøjskolen er så attraktiv for forældre og børn, at mindst 65 % af distriktets elever starter i indskolingen i 2018.

Mål for undervisningsdelen

• At der er progression i elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
• At der arbejdes med tydelige læringsmål for alle elever, og der arbejdes med klare læringsstrategier, som lærere og pædagoger ved virker.
• At alle elever har mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse, derfor er målet for gennemsnitskarakteren i alle afgangsprøverne i 2018 ligger på 6,5 eller derover, og at alle elever har mindst 2 i dansk og matematik.
• At eleverne i skolens specialklasser udfordres ud fra ovenstående ud fra de særlige behov de har, i et tæt samarbejde med undervisningen og aktiviteterne for eleverne i almenområdet.
• At nationale test og andre test bruges til udvikling af undervisningen og læringen for eleverne

Mål for elev og børnetrivsel

Målet er, at der ikke forekommer mobning på Skjoldhøjskolen

• Der arbejdes forebyggende for at undgå mobning.
• Hvis der er mistanke om eller der foregår mobning gribes der ind og skolens antimobbestrategi bringes i anvendelse.
• Det løbende arbejde med elevernes trivsel foregår med udgangspunkt i klasserne og SFO-afdelingerne og i dagligdagen.
• Der følges op på den årlige obligatoriske trivselsundersøgelse, ved at klassens og SFO-afdelingerne lærere og pædagoger revurderer deres handleplan for eleverne/børnene.

Mål for SFO

Overordnet er mål for arbejde i SFO'en:

• At danne rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer.
• At skabe et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, dannelse og læring.

Arbejdet med børnenes trivsel, dannelse og læring:

• Det pædagogiske arbejde i SFO’en tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter, men samtidig også have pædagogisk tilrettelagte aktiviteter der motiverer og udfordrer børnene.
• Samværet og aktiviteterne tilrettelægges, så de implicit giver mulighed for børnenes læring og udvikling af evner til medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Pædagogikken bidrager til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.

• At lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Det betyder:
• At børnene lærer, hvordan man agerer i forhold til andre, og hvilke handlinger der er hensigtsmæssige i hvilke situationer.

Desuden er det vigtigt at give plads for den børnekultur, der skabes, når børn mødes i SFO.

• At arbejdet med børnekultur handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden i forhold til børnenes interesser, og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet.

Der er ekstra fokus på følgende temaer i de kommende to år:

• Omsorg / nærvær og social trivsel.
• Leg, kreativitet og innovation.

Vores antimobbestrategi

Indledning

Denne antimobbestrategi bygger på Skjoldhøjskolens værdisæt og målsætning. Strategien har som mål at forebygge mobning i alle de former mobning kan fremtræde i, og at beskrive retningslinjer for de handlinger, der går i gang, når der er tale om mobning.

Helt generelt gælder, at eleverne skal føle sig trygge på Skjoldhøjskolen og nyde beskyttelse mod krænkelser af enhver art.

Vi ser mobning som et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Vi ser mobning som tegn på, at fællesskabet ikke fungerer hensigtsmæssigt jf. skolens værdier. Mobning kan ske ved, at en person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. 

Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

• at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
• at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og nedladende ting om den anden
• at sprede skadelige rygter
• at sprede skadelige billeder eller videoer
• flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
• bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
• at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
• at tage eller ødelægge den andens ting
• at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil

Skolen handler, når vi får kendskab til mobning – også digital mobning.

Er der elever, der oplever sig drillet, holdt uden for og/eller mobbet, skal eleven eller forældrene henvende sig til medarbejdere eller ledelsen på skolen. Er der elever, der oplever, at andre elever bliver drillet, holdt uden for og/eller mobbet, skal eleverne eller deres forældre henvende sig til medarbejdere eller ledelsen på skolen.

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning sker i hverdagen, hvor der arbejdes med fællesskab, respekt og indlevelse. Omgangstonen mellem eleverne og mellem eleverne og medarbejderne er ordentlig. Der bruges f.eks. ikke bandeord eller nedværdigende benævnelser.

Dialogen er grundlæggende, og der lægges vægt på, at alle parter føler, at de bliver set, hørt og forstået.

Der arbejdes i hverdagen med, at eleverne forstår deres ansvar for, at alle trives, og at de har respekt for hinandens grænser. Der arbejdes endvidere med, at eleverne anerkender, at hvis man er tilskuer til mobning, er man en del af dem der mobber. Det forventes, at man som elev medvirker til at hindre mobning.

I hverdagen har medarbejderne opmærksomhed på elevernes trivsel og arbejder bevidst med, at trivslen udvikles bl.a. gennem samtaler, aktiviteter og undervisning.

Medarbejderne observerer og reagerer straks, hvis der er nogen, der driller, eller der foregår anden uhensigtsmæssig adfærd. Opleves der tegn på mobning, reagerer skolen straks på det, og de nødvendige initiativer sættes i gang. Se afsnittet om handlinger.

En gang om året gennemføres elevtrivselsundersøgelsen. Den indgår i arbejdet med at vurdere trivslen i klasserne, og hvis der her tilkendegives, at der forekommer mobning i en klasse, sættes der straks en indsats i gang for at afdække problematikken og derefter iværksættes en plan for de nødvendige handlinger. Lederen af resursecenteret er ansvarlig for den proces. Forældrene involveres i arbejdet med at skabe fællesskaber, og de nævnte værdier. Det sker bl.a. ved at elevernes trivsel hvert år tages op på et forældremøde.

Digital mobning

Digital mobning foregår via mobiltelefoner, tablets eller computere. Det kan f.eks. være mobbende beskeder via sms/mms, Snapchat, Facebook og Instagram eller spredning af private billeder og film på samme platforme. Den digitale verden udvikler sig hele tiden, og det gør den digitale adfærd også – på godt og ondt.

Forskning viser, at digital mobning ofte rammer hårdt. Den kendetegnes desuden ved tre aspekter, som kan skabe ekstra meget utryghed.

• For det første skaber muligheden for anonymitet en væsentlig usikkerhed – ofrene ved ikke, hvor mange eller hvem der har været med til at skrive beskeden eller dele billedet.
• For det andet kan børnene ikke slippe væk fra mobningen, fordi det foregår på deres telefoner, som de bruger hele dagen. Selv hvis de forsøger at slippe for det ved at slukke telefonen, kommer beskederne, så snart den tændes – mobningen kan altså foregå 24 timer i døgnet.
• For det tredje er eksponeringen problematisk – mobbeofrene ved ikke, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, da det hele ligger på nettet i det offentlige rum som digitale fodspor, man ikke selv kan slette igen.

Forebyggelse

Lærere, pædagoger og ledelse er positivt indstillet til internettet og den digitale verden og er nysgerrige over for, hvordan eleverne bruger de digitale medier. De voksne benytter sig at lejligheden til at lære af eleverne og til at forstå elevernes digitale virkelighed.

I undervisningen og i aktiviteter i SFO har vi tidligt fokus på gode digitale vaner og der undervises i sikkerhed, gode vaner og den digitale etik, vi som skole ønsker. Der er løbende undervisning i digital etik og digital kommunikation. I det arbejde er der øvelser i skriftlig kommunikation samt i hensigtsmæssige måder at reagere på i konfliktsituationer. Eleverne lærer hvordan de blokerer andre brugere og anmelder billeder og video, samt hvordan man ændrer sine indstillinger. I de ældre klasser undervises eleverne om relevant lovgivning.

Følgende digitale regler gælder for hele skolen:

• Retningslinjer for indhold af undervisning i digital dannelse. Regelsæt for brug af mobiltelefoner på Skjoldhøjskolen
• Regelsæt for brug af computere på Skjoldhøjskolen
• Hvert år laver klasserne deres egne digitale regler i august.
• Elevernes digitale adfærd og erfaringer med arbejdet med den digitale verden indgår jævnligt som et diskussionspunkt på forældremøderne. Forældrene orienteres hvert år om de digitale regler som klassen har besluttet.

Forældrene

Da den digitale verden aldrig lukker og at evt. mobning derfor foregår uden for skolens regi, er forældrenes rolle yderligere vigtig her inden for.

Skolen forventer derfor, at forældrene efterlever følgende 4 gode råd:

• Vis interesse i børnenes digitale liv. Forældrenes interesse og engagement er lige så vigtigt for børnenes digitale liv som for de øvrige fritidsaktiviteter. Spørgsmålet ”hvordan har du haft det i skolen i dag?” bør suppleres naturligt med ”hvordan har du haft det på internettet i dag?”
• Vær i stand til at hjælpe. Sæt dig ind i de sociale medier dit barn benytter, og lær f.eks. hvordan man blokerer andre brugere, hvordan man ændrer sine private indstillinger og hvordan man anmelder billeder og video.
• Vær tydelig og konkret. Forklar tydeligt og konkret hvad der er acceptabel opførsel i den digitale verden, så børnene kender til konkrete eksempler på, hvad de må og ikke må.
• Vær en god rollemodel. Vær bevidst om hvilke signaler du sender gennem dine egne netvaner og det sprog du bruger, og tænk dig om inden du deler billeder af andre eller private billeder af dig selv.

Handlinger ved mobning

Når der finder mobning sted, eller når der er mistanke om mobning meddeles det til lærerne, pædagogerne eller skolens ledelse. Resursecenteret inddrages, og der udarbejdes inden for 10 dage en handleplan. Der iværksættes dog de nødvendige foranstaltninger straks for at forhindre mobningen.

Handleplanen tager højde for mobningens karakter, f.eks. om det foregår i klassen, i pauserne eller det foregår på de sociale medier. De involverede parter inddrages. Forældrene til den mobbede og til den eller de elever, der mobber bliver orienteret og inddraget i nødvendigt omfang. Der iværksættes en proces for den pågældende gruppe af elever eller for hele klassen. Klassens forældre informeres om, at der har foregået mobning, og at de første initiativer er foretaget. Efterfølgende bliver de orienteret i det omfang deres børn bliver involveres som følge af handleplanen.

Forældrene til de direkte involverede elever inddrages straks og det er skolens forventning, at forældrene bakker op om, at der skal handles hurtigt klart og præcist af alle. Når de øvrige forældre inddrages, forventer skolen, at man taler med sine børn om mobningen og de alvorlige konsekvenser, mobningen ofte har. Det sikres at der er et nødvendigt informationsniveau. Vi har erfaring med, at indsatserne ofte lykkes, og derfor er det en generel forventning, at når handlingsplanen er afsluttet, vil alle igen sammen arbejde for det gode fællesskab.