Principper for Skjoldhøjskolen

Formål

Når medarbejdere og forældre med børn på Skjoldhøjskolen samarbejder med hinanden i hverdagen, så er formålet altid, at begge parter tager ansvar for det enkeltes barns udvikling, når det gælder fag, sociale færdigheder og dannelse.

Sammen skal medarbejdere og forældre gennem en god dialog sørge for, at Skjoldhøjskolens elever trives og oplever glæder ved at gå i skole, så de har bedst mulige forudsætninger for at lære og blive så dygtige, som de kan.

Mål

Skjoldhøjskolen står for en åben dialog uanset emne. Medarbejdere og forældre på skolen har respekt for hinanden og hinandens roller.

• Skolen mener, at det allerbedste er at løse evt. konflikter mellem skole og hjem i fællesskab gennem mundtlig dialog, ikke udelukkende gennem skriftlig kommunikation.
• Både medarbejdere og forældre på Skjoldhøjskolen kender skolens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer – men skulle nogen være i tvivl, er det altid i orden at spørge.
• Det er muligt for forældrene at holde sig opdateret om både det praktiske og det indholdsmæssige i børnenes skolehverdag og historier fra hverdagen på Skjoldhøjskolens kommunikationsplatforme, hvor det ikke kun handler om praktiske ting, men udfolder også skolens værdier.
• Skolens kommunikation skal understøtte inkluderende fællesskaber.
• Skolen opfordrer forældrene til at være en aktiv del af skolens læringshverdag, hvor det giver mening.
• Uanset om kommunikationen mellem skole og hjem er mundtlig eller skriftlig tilstræber vi altid et enkelt og letforståeligt sprog.
• Skolen deler de gode historier fra hverdagen på både klasse-, årgangs- og skoleniveau.

Skolens ansvar

• Skolen sørger for, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer, og hvornår de enkelte medarbejdere kan træffes.
• Medarbejderne på Skjoldhøjskolen informerer så hurtigt som muligt forældrene til en elev, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær.
• Skolen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt for at finde en løsning for begge parter.
• Skolens medarbejdere svarer med en rimelig responstid i forhold til den henvendelse, som forældre har sendt.
• Skjoldhøjskolen deler løbende historier fra hverdagen via skolens kommunikationsplatforme som fx Aula, Facebook, nyhedsbreve med mere. Historierne eksemplificerer skolens kvaliteter.
• Skolen skaber tid til på forældremøderne, at den enkelte klasses forældre formulerer aftaler for afholdelse af fester, fødselsdage med mere, som er med til at understøtte fællesskabet og klassens trivsel.

Forældrenes ansvar

• Forældrene følger aktivt med i deres barns skolegang, både fagligt og socialt.
• Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
• Forældre, der har spørgsmål til deres barns skolegang, kontakter de involverede medarbejdere med henblik på at løse udfordringen. Bliver udfordringen ikke løst sammen med medarbejderne, henvender forældrene sig til den pædagogiske leder på årgangen, alternativt til skolens leder.
• Uden for skolens normale åbningstid kan forældre kontakte skolens medarbejdere via mail på Aula, hvis de har et ønske om at blive ringet op i arbejdstiden på et senere tidspunkt.
• Hvis forældre oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager forældrene så vidt muligt initiativ til dialog med det andet barns forældre/skolens medarbejdere for at løse konflikten.
• Forældre formulerer aftaler for afholdelse af fester, fødselsdage med mere, som understøtter fællesskabet og klassens sociale trivsel.

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 14. maj 2024.

Formål

Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hvert enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Elevernes timetal

I løbet af foråret forud for et nyt skoleår, udarbejder skolens ledelse et forslag til timefordelingsplan på baggrund af de tildelte ressourcer i henhold til folkeskoleloven og Aarhus Kommunes ressourcetildelingsmodel. Udgangspunktet for fordelingen af undervisningstimer er Undervisningsministeriets Timefordelingsplan, og det tilstræbes at undervisningstimetallet ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet heri.

Skoledagens længde

På Skjoldhøjskolen lægger vi vægt på at skabe en balance mellem skoledagens længde og børnenes frie tid i SFO og klub, børnenes tid til fritidsaktiviteter, til fritidsjob og muligheden for et fritidsliv sammen med familie og venner.

Vi benytter os derfor af muligheden for at reducere skoledagens længde i henhold til gældende lovgivning til fordel for lektioner om to-voksenordninger, hvor vi finder det relevant. De konkrete forslag til timereduktion tages op i skolebestyrelsen i forbindelse med den årlige drøftelse af skoleårets planlægning.

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning skal give eleverne et rigt og alsidigt læringsudbytte. Den understøttende undervisning konkretiserer og komplementerer faglig, social, kulturel og personlig læring. Det er i den understøttende undervisning, der skal tilbydes lektiehjælp.

Der er desuden en forventning om, at klasseteamet arbejder med klassens trivsel i den understøttende undervisning. I indskolingen, 0.-3.årgang, er der særligt fokus på lærer-pædagogsamarbejdet.

Holddannelse

Eleverne på Skjoldhøjskolen skal møde forskellige former for holddeling i deres tid på skolen. De skal opleve undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering med passende udfordringer. Holddeling kan være medskabende til at styrke børnenes robusthed og alsidighed og få blik for andre børn udenfor ens egen klasse. Holddeling skal understøtte meningsfulde læringsfællesskaber. Holdene dannes for at styrke faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer.

Der kan inddeles i hold efter interesser, fagligt niveau, køn, sociale hensyn, m.m. Holddeling kan foregå såvel inden for klassen, som på tværs af klasser – på årgang eller på tværs af årgangene. Holddeling kan indgå i såvel den faglige som i den understøttende undervisning.

Udbud af valgfag

Valgfag i udskolingen – Folkeskoleloven, §9. Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt. Ud over de obligatoriske valgfag udbyder skolen frivillige valgfag i samarbejde med FU. Disse valgfag er placeret efter skoletid.

På 7. og 8. årgang: Eleverne skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og design. Derudover kan 
eleverne tilbydes et eller flere af følgende praktiske/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik. Hvad der oprettes, er afhængig af, hvor mange elever, der vælger de udbudte fag. Valgfaget afsluttes med en prøve efter 8. klasse.

På 9. årgang: Eleverne skal tilbydes forskellige valgfag. Alle valgfag er 1-årige.

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 3. februar 2024

Formål

• Understøtte og kvalificere dialogen mellem elev, forældre og skole om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel.
• Orientering af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene et grundlag for at bidrage til deres barns læring og trivsel.
• Orienteringen skal medvirke til at styrke og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem.

Mål

• Et mål er at få et fælles fremadrettet sigte, hvor der er fokus på elevens styrker og det, som eleven gør godt. Meddelelsesbogen skal tage afsæt i et ressourcesyn på eleven, så der i fællesskab arbejdes med de næste skridt i elevens læring og trivsel.
• Et mål er at orientere om få udvalgte praksisnære og konkrete punkter, som aktuelt vurderes væsentlige at have fremadrettet fokus på i dialogen mellem elev, forældre og skole i forhold til at understøtte elevens videre udvikling.
• Orienteringen af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen hjælper skolen og forældrene til sammen at forebygge og løse faglige og trivselsmæssige problemer. Den giver forældrene og eleven en retning i forhold til faglig udvikling og fortsat trivsel.
• Meddelelsesbogen danner grundlag for skole-hjem-samtalen og indeholder aftaler mellem skolen og forældrene om elevens udvikling.

Skolens ansvar

Skolens pædagogiske personale udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes mest relevant at have dialog og samarbejde med den enkelte elev og forældre om.

Der er enkelte områder, som skal indgå i meddelelsesbogen

• I 0.klasse skal kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed berøres.
• For elever i 1.-9. klasse skal der være indhold, som vedrører fagene dansk og matematik.
• Der skal foretages en løbende evaluering af eleven i alle øvrige fag fordelt hen over skoleårene, men ikke nødvendigvis som en del af meddelelsesbogen.
• For elever, der er i udfordringer i skolen, skal meddelelsesbogen indeholde informationer om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme udfordringerne. 
• For elever i 7. – 9. klasse skal meddelelsesbogen indeholde overvejelser om uddannelse og proces for at opnå de faglige krav, der eventuelt skal opfyldes i forbindelse med optagelse. Særlige skole- eller vejledningsindsatser, der i denne forbindelse aftales med elev og forældre, skal ligeledes indgå i meddelelsesbogen.
• Skolen tilstræber at give forældrene viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring.
• Skolen tilstræber, at meddelelsesbogen giver et fyldestgørende billede af den enkelte elevs faglige udbytte og trivsel samt af de konkrete mål, der sættes for elevens udvikling.
• Indholdet i meddelelsesbogen bygger på samtaler med eleven og forældrene.
• Skolen anvender meddelelsesbogen regelmæssigt, og den gøres tilgængeligt for eleverne og deres forældre minimum én gang om året. Forældrene kan bruge det som forberedelse til skole-hjem-samtalerne, og skolen sørger for opdatering efter samtalen i forhold til mål og aftaler.

Forældrenes ansvar

• Forældrene har en løbende dialog med deres barn om barnets mål og næste udviklingsskridt.
• Forældrene følger efter bedste evne op på de indgåede aftaler om, hvordan de skal støtte deres barns læring.
• Forældre holder sig orienterede om indholdet i meddelelsesbogen.

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 3. februar 2024

Formål

På Skjoldhøjskolen tilstræber vi, at det pædagogiske personales ressourcer anvendes bedst muligt. 
Dette gælder for såvel fag- og opgavefordelingen samt andre opgaver.

Principper

Fag- og opgavefordelingen er en åben proces, som foregår i den samlede lærergruppe og i fagteams.

Prioritering i fag- og opgavefordelingen

• Fagfordelingen tager sit udgangspunkt i at skabe den bedste fordeling af fag til alle skolens elever.
• Der tilstræbes at linjeuddannede lærere varetager undervisningen
• Der tilstræbes at have så få lærere som muligt i de mindste klasser 0.-3. klasse.
• Der tilstræbes at lave videreførelser af primærlærere i 1.-5. årgang og 6.-9.årgang.
• Der tilstræbes at lave videreførelser af faglærere i 1.-5.årgang og 6.-9.årgang.
• Der tilstræbes at lave videreførelser af pædagoger på 0.-3.årgang.
• Der tilstræbes, at ’andre opgaver’ fordeles mellem alle lærere/pædagoger.
• Årgangs- og klasseteams sammensættes med udgangspunkt i den samlede pædagogiske 
  opgave.
• Fokus på at skabe en god overgang mellem 0. og 1. klasse og indskoling og udskoling.
• Klasselærerfunktionen kan deles mellem to primærlærere.
• Fagfordelingen er først færdig, når alle brikker er på plads.

Information

• Udgangspunktet er, at der ikke kommunikeres om den endelige fagfordeling, før hele fagfordelingen er afsluttet på skolen.
• Informationer om den samlede fagfordeling og skemaet vil blive givet den sidste uge før sommerferien.
• Når dansk- og matematiklærere skifter i en klasse, melder skolens ledelse dette ud i samarbejde med lærerne til den involverede forældregruppe, når beslutningen er endelig.

Processen for fag- og opgavefordelingen

Ledelsen udarbejder hvert år en proces for fag- og opgavefordelingen.

Vedtaget i bestyrelsen, den 3. februar 2024

Skolefritidsordningen er omfattet af rammer for mål og indholdsbeskrivelse, skolens overordnede 
målsætning, værdier og øvrige principper.

Det er ledelsens opgaven at skabe gode arbejdsbetingelser for personalet således, at det pædagogiske personale til stadighed har fokus på kerneopgaven – børnene og deres dannelse. SFO’en er et tilbud til alle børn, fra 0.klasse til og med 3.klasse.

I SFO’en sigter vi mod at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for at styrke børnenes alsidige, 
sociale og personlige udvikling. Vi giver børnene omsorg og vægter trivslen højt. Pædagogerne er 
med børnene gennem hele dagen og har blik for barnets hele dag – både ved undervisning og fritid.
I SFO’en har vi fokus på at skabe et inkluderende miljø, der inspirerer til, at børnene igangsætter 
regel- og rollelege på egne præmisser, både individuelt og i grupper. Vi vægter børnenes frie leg 
samt deres mulighed for medbestemmelse på aktiviteter i SFO, således er alt ikke planlagt, men 
opstår i dialog med børnene.

SFO’en tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og det enkelte barns 
behov. Det er SFO’ens pædagogiske opgave at støtte og vejlede børnene i dette.

Vi arbejder med børnenes relationer således, at de kan indgå i sociale og lærende fællesskaber. Vi ser det pædagogiske personale som rollemodeller.

I SFO’en prioriterer vi et åbent og gensidigt forældresamarbejde. Forældrene skal informeres om SFO’ens pædagogiske aktiviteter. Både SFO’en og forældre bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på at fremme børnenes trivsel.

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 15. april 202

Baggrund for klasseændringer

En klassedeling eller klassesammenlægning er almindeligvis betinget af, at der på en årgang er for mange eller for få elever i en eller flere klasser. Klassedeling hviler på Folkeskolelovens bestemmelser. Det betyder, at der dannes klasser ud fra det lovgivningsmæssige klasseloft.

Klassesammenlægning kommer på tale, når der er et lavt elevtal på en årgang. De økonomiske midler tildeles efter det faktiske elevtal på en årgang, hvorfor et lille elevtal i en klasse bliver en tungtvejende årsag til klassesammenlægning. En klassesammenlægning kan dog også besluttes på baggrund af pædagogiske overvejelser.

Når en klasse skal opløses, rejser der sig altid en række spørgsmål. Både for elever, lærere og forældre. Ikke to situationer er ens, men vi vil med dette princip forsøge at sikre, at processerne er gennemskuelige og forløber ens.

Princip for klasseændringsproces

På vores skole tager klasseændringsprocesser altid afsæt i skolen vision om at skabe de gode fællesskaber, og processerne finder sted med henblik på tryghed og gennemsigtighed for de involverede elever, forældre og medarbejdere.

Formål

Formålet med princippet er at sikre en grundig tilrettelagt proces i tilfælde af klassesammenlægning/klassedeling, som bedst muligt sikrer tryghed i en forandringsproces.

Mål

• Det tilstræbes at lave klasser, hvor der tages hensyn til: - Ensartede klassestørrelser, 
  interesseområder og relationer, fordeling af drenge og piger, gruppedynamik med fokus på 
  at danne grundlagt for det bedst mulige trivsels- og læringsmiljø. I denne proces er det 
  vigtigt at have fokus på at inddrage eleverne. Dette gøres i det omfang, det er muligt i 
  forhold til elevernes alder og kompetencer.
• Det tilstræbes at sikre en god og rettidig kommunikation. Når kendte fællesskaber skal ændres og nye skal etableres, tilstræbes det, at processen opleves som udbytterig for elever, forældre og medarbejdere.
• Beslutning om klassesammenlægning/klassedeling træffes af skolens ledelse, hvorefter skolens bestyrelse orienteres.
• Elever og forældre informeres så tidligt som muligt om en forestående klassesammenlægning/klassedeling.
• De berørte forældre informeres af ledelsen pr. brev, og forældre indbydes samtidig til forældremøde, hvor der bl.a. informeres om principper for klasseændringer.
• Eleverne informeres af klasselæreren, elever og forældre informeres som udgangspunkt samtidig.
• Årgangsteamet udarbejder et forslag til den nye klassedannelse og fremlægger det for skolens ledelse, som træffer den endelige beslutning.
• Det tilstræbes, at der i de nye klasser vil være lærere/pædagoger, som er kendt af klassens elever.
• Når klasserne er dannet, afholdes der hurtigst muligt et forældremøde, hvor det drøftes, hvordan forældregruppen bedst muligt støtter op om den nye klasse. Der vælges et nyt forældreråd.

Forældrenes ansvar

• Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt i processen. Dette ved at deltage på de indkaldte møder og have en positiv tilgang til den nye klasse, de nye og kendte kammerater, forældre og lærere/pædagoger.
• Forældrene skal have fokus på både individet og fællesskabet. I en klasse skal både ens eget barn og hele klassen være i en god faglig og trivselsmæssig udvikling.
• Det forventes, at forældrene skal prioritere den nye klasse. Fx ved at have et aktivt klasseforældreråd og at forældrene bestræber sig på at deltage i de tilrettelagte arrangementer

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 3. februar 2024

Børn, der har brug for støtte, skal tilbydes supplerende undervisning. Supplerende undervisning gives elever, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentlig. Støtte kan både være individuel og tildelt som en støtte til klassefællesskabet. Er der brug for mere, så handler det om specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven §3, stk. 2.

Folkeskoleloven §3a siger, at ’Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til §5, stk. 5.

Skolen giver ud fra en individuel vurdering supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid.

Skolen giver ud fra en individuel vurdering støtte til adfærd, kontakt eller trivselsfremmende tiltag i klassefællesskaberne.

Skolens ledelse kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i §14b, stk 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Det er skolens ledelse, der træffer beslutning om, hvorvidt et barn har brug for supplerende undervisning. Det kan ske uden at indhente pædagogisk-psykologisk vurdering.

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 3. februar 2024.

Lejrskoleophold og ekskursioner

Formål

Formål med lejrskole og ekskursioner er at styrke det sociale samvær i klasserne samt at viden og kompetencer udvikles og afprøves i praksis ved forlagt undervisning

Lejrskole på Skjoldhøjskolen afvikles på to årgange

• 4. årgang med to overnatninger
• 8. årgang med tre overnatninger

Lejrskole er en del af undervisningen, hvorfor alle elever skal deltage. Skolen afholder alle udgifter til lejrskoler, undtagen udgiften til forplejning, der opkræves hos forældre forud for lejrskolen.

Udsendelse i praktik m.v.

Princip for praktik på Skjoldhøjskolen

Formål

Erhvervspraktikken skal give eleverne kendskab til arbejdsmarkedet ved, at eleverne får indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer, indblik i de forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomhederne samt skabe en variation i skoledagen og styrke elevernes praksisfaglighed.

Skolens ansvar

• Skolen tilstræber, at alle elever kommer i praktik i 8. og 9. klasse.
• Skolen tilstræber, at der opsættes individuelle mål for praktikforløbet.
• Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder.
• Elever med behov for hjælp fra skolen til at finde og fastholde en praktikplads skal have den nødvendige hjælp af skolen.

Forældrenes ansvar

• Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik.
• Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden og skolen med at finde praktiksteder til eleverne.

Vedtaget i skolebestyrelsen, den 15. april 2024.