Udskoling
Eleverne vil i løbet af udskolingen opleve, at der stilles større krav til dem fagligt, men også til, at de kan samarbejde, og at de i højere grad kan påtage sig ansvar og opgaver i den daglige undervisning.
Undervisningen i de yngste klasser i udskolingen bygger selvfølgelig videre på arbejdet fra de første år. Der vil her blive arbejdet mere med indholdslæsning, og der vil gennem årene stilles større krav til abstraktionsevnen, til at kunne samarbejde og til at kunne sætte sig ind i andres sted.
Vi udvider her fagrækken og eleverne møder bl.a. endnu et fremmedsprog.
Mange elever i denne aldersgruppe er ivrige efter at læse. De vil også gerne øve sig på de forskellige fag. Samtidig kan koncentration og fordybelse omkring det faglige til tider være vanskeligt. Det er fordi kammerater og fritidsaktiviteter fylder mere og mere.
Forsøg at finde en balance, hvor du er opmærksom og stiller krav til dit barn i forhold til barnets skolegang, men uden at du hjælper for meget. Det er lærerigt og udviklende for dit barn at møde både faglige og sociale udfordringer i skolen, som kræver en ekstra indsats.
I 4. klasse er der lejrskole for eleverne. Lejrskole er forlagt undervisning og er derfor betalt af skolen, dog giver forældrene et kosttilskud jf. folkeskoleloven. Der er således undervisningspligt og alle elever deltager.
I udskolingens ældste klasser arbejdes der fortsat med elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. I 8. klasse skal skolen vurdere om eleverne er uddannelsesparate, og der laves sammen med forældre handleplaner for de elever, som har noget at arbejde med for, at de lever op til at være uddannelsesparat.
I løbet af udskolingen lægges der vægt på samarbejdet og evnen til at tænke på tværs af fagene. Det sker bl.a. i naturfagene, hvor der arbejdes med tværgående emner og temaer.
I slutningen at udskolingen vil der være større og større fokus på at forberede eleverne til den kommende afgangsprøve.
I 8. klasse er der lejrskole for eleverne. Lejrskole er forlagt undervisning og er derfor betalt af skolen, dog giver forældrene et kosttilskud jf. folkeskoleloven. Der er således undervisningspligt og alle elever deltager.
I 9. klasse kan eleverne arbejde med projektopgave, hvor der afsættes en uge til arbejdet og til fremlæggelse.
Din rolle som forælder i udskolingen
I de ældre klasser består din rolle som forælder blandt andet i at understrege over for dit barn, at skolegangen ikke kører af sig selv. Det kan være udfordrende i en tid, hvor den unge måske er skoletræt eller mest optaget af de ting, der foregår uden for skolen med venner, kærester og fritidsinteresser.
Det lyder banalt, men husk fortsat at tale med dit barn om skolen. Teenagere har også brug for den daglige samtale om stort og småt i forhold til skolen. En forælder, der viser interesse og lever sig ind i den unges situation, er en solid støtte i disse år.