Gå til hovedindhold

0.-3. klasse

I indskolingen har vi fokus på, at eleverne bliver trygge, at de efterhånden oplever, at der stilles faglige krav til dem, men især at der stilles krav om at indgå i sociale sammenhæng, være en god kammerat og at kunne tilsidesætte egne behov i nødvendigt omfang.

  • Læs op

Indhold

    I indskolingen har vi fokus på, at eleverne bliver trygge, at de efterhånden oplever, at der stilles faglige krav til dem, men især at der stilles krav om at indgå i sociale sammenhæng, være en god kammerat og at kunne tilsidesætte egne behov i nødvendigt omfang.

    Eleverne kommer til at lære at læse og der er særligt fokus på konkret matematik, de vil stifte bekendskab med det første fremmedsprog - engelsk.

    I fritidsdelen er der særligt fokus på leg og på at eleverne øver sig i selv at mestre hverdagen.

    Der er et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen.

    I 2. klasse er der lejrskole for eleverne. Lejrskole er forlagt undervisning og er derfor betalt af skolen, dog giver forældrene et kosttilskud jf. folkeskoleloven. Der er således undervisningspligt og alle elever deltager. 

    Din rolle som forælder i indskolingen

    Din rolle som forælder til et barn i 0.-3. klasse handler især om at skabe gode rammer for dit barns skolegang og læring.

    Du kan samarbejde med skolen om dit barns læring ved at vænne dit barn til at få rutiner omkring skoledagen, så morgenmad, pakning af skoletasken, samtaler om skolelivet og måske træning i bogstaver og tal bliver en naturlig del af hverdagen.

    Klassens miljø og trivsel er afgørende for, at dit barn har det godt og kan lære. Derfor handler din rolle som forælder i indskolingen også om at få skabt et godt forældresamarbejde omkring klassen. Fælles aftaler og retningslinjer for klassen gør skoledagen tryg og forudsigelig for børnene.

    Sidst opdateret: 6. februar 2024