Gå til hovedindhold

Før dit barn starter - overgang fra dagtilbud til skole

Vi har et tæt og godt samarbejde med dagtilbuddene i området.

  • Læs op

Indhold

    Dagtilbudslederens kontor ligger på skolens ledelsesgang, så der kan udveksles ideer og erfaringer i hverdage og blive holdt møder mellem dagtilbud og skole. Samtidig har vi et tæt samarbejde med klubben i området og med familieafdelingen i socialforvaltningen.

    I det år, hvor jeres barn fylder 6 å, bliver I inviteret til et indskrivningsmøde på skolen. Samtidig med at den digitale indskrivning på Aarhus Kommunes hjemmeside starter. På mødet orienterer vi om skolen - både om børnehaveklassen og om fritidsordningen.

    Skolen er løbende i kontakt med børnehaven, og skulle der være særlige forhold omkring det enkelte barn, aftaler vi et møde med forældre, dagtilbud og skole.

    Et forårsmøde for forældre til indskrevet børn

    Vi holder et møde for forældrene til indskrevet børn i løbet af foråret, hvor en pædagog fra dagtilbuddet, en pædagog fra SFO, en børnehaveklasseleder og en fra skolens ledelse er tilstede. På det møde taler forældre og børnehavepædagog om barnet, så der sker en overlevering.

    Skolegruppen fra børnehave besøger Skjoldhøjskolen

    I løbet af forårets besøger skolegruppen fra børnehaven Skjoldhøjskolen i 14 dage. Her lærer børnene skolen bedre at kende, og de møder elever der nu går i børnehaveklassen. Derudover møder de deres kommende klassepædagog og børnehaveklasselærerne.

    Hen mod starten kommer mere information

    I slutningen af maj eller begyndelsen af juni får forældrene brev om, hvilken klasse deres barn skal gå i, og hvem de kommer i klasse med.

    I juni er der møde for børn og forældre på skolen fra kl.16-18. Her starter vi i fritidsordningen, hvorefter vi bliver samlet i skolens kantine. Herfra går børnene med deres kommende børnehaveklasseledere ud i deres nye klasser, mens forældrene bliver og får orientering om Aula og andre praktiske ting.

    Den 1. august åbner fritidsordningen for de nye elever. Det giver eleverne mulighed for at finde sig tilrette i SFO, inden de starter i undervisningsdelen, som regel en uges tid derefter.

    Første skoledag

    Den første skoledag starter den dag, de andre elever også starter i skole. Vi mødes i kantinen kl. 9, hvorfra forældre og elever følger med deres klassepædagoger og børnhaveklasseleder ned i klassen. Efter lidt tid vil der være kaffe og rundstykker til forældrene i kantinen. Forældrene går hjem derfra, og eleverne går i gang med deres første almindelige skoledag.

    Andre områder vi samarbejder om:

    • Ud over ovenstående samarbejder vi også om nedenstående:
    • Samarbejde sprog og læsevejledere
    • Vidensdeling om arbejdet med børn
    • Møder om børn med særlige udfordringer i dagtilbud
    • Arbejde i Lokal Distrikts Gruppe - børnehave - skole- klub - socialforvaltning
    • Møde i den samlede ledelse hver 6. måned
    • Invitationer til teater mv.
    • Dagtilbuddet benytter skolens lokaler til møder, arrangementer og børneaktiviteter
    • Årligt fællesmøde mellem bestyrelserne
    • Sensommermarked
    • Samskabelsesdag.
    Sidst opdateret: 17. november 2023